|
Fritidsordningen på Nybro er normeret til 18 børn. Børnene er fordelt på 3 grupper, grupperne sammensættes efter funktionsniveau, alder og børnenes sociale relationer. Børnene er i alderen 7- 16 år. Børnene i fritidsordningen kommer fra hele Sønderjylland og p.t. går alle på Fjordskolen i Aabenraa. Der er et tæt samarbejde med både hjem og skole. Nybro´s tilbud skal ses som et samlet tilbud. Hovedparten af børnene går både fritidsordning og i aflastning. Dette for at give færrest mulige skift og erfaringsmæssigt giver dette de bedste udviklingsbetingelser for børn med autisme. Fritidsordningen har åbent på alle skoledage fra kl. 12.00 - 16.00. I ferierne er der åbent fra kl. 08.00 - 16.00, der er lukket i uge 30.
Hvordan: Ved ansøgning om en plads i fritidsordningen sender kommunen en beskrivelse af barnet til Nybro. Nybro´s visitationsudvalg tager i maj måned stilling til henvendelserne og fordeler de ledige pladser for det kommende skoleår. Kan der ikke tilbydes en plads, er der mulighed for at stå på venteliste. Det er muligt af sætte et barn på venteliste i god tid inden skolestart. Forældre er også velkomne til selv at kontakte Nybro, for at få oplysninger om tilbudene, eller aftale et besøg.
Transport: Børnene kører med skoletaxa fra skolen og til Nybro. Kl. 16.00 hentes børnene af taxa-bus og køres til deres hjem.
Pris: Aabenraa kommune har godkendt et budget for fritidsordningen - et specialpædagogisk tilbud - så den månedlige aconto ydelse for en plads er 9.639 kr. for skoleåret 2007/08. . Der er pt. ingen forældrebetaling. |