|
Velkommen til Nybros hjemmeside. Her kan du læse lidt om hvad Nybro er, hvad Nybro kan tilbyde og hvorledes du kan komme i kontakt med Nybro.
Nybro er en selvejende institution, hvor der gives forskellige tilbud for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser - autisme og Aspergers syndrom. Nybro er beliggende i den gamle bydel i Aabenraa på Nybro 7. Bygningerne ejes af "Løven" (Lions Club).
Nybro ledes af en bestyrelse, den daglige leder er Tanja Krogh.
Nybro, som har eksisteret i 25 år, blev oprettet som en aflastningsinstitution af en gruppe forældre til autistiske børn. I dag har Nybro tilbud om aflastning og fritidsordning, og der er mulighed for at give et døgn tilbud til nogle enkelte børn. For tiden er der et fastboende barn på Nybro.
17 børn benytter aflastningen og 18 børn er i fritidsordningen.
Nybro har en samarbejdsaftale med Aabenraa Kommune angående fritidsordningen.
Tilsynet med Nybro's aflastningen er i forbindelse med kommunal reformen, overgået fra Sønderjyllands Amt til Aabenraa Kommune.
Da Nybro har arbejdet med børn og unge med autisme og Aspergers syndrom gennem 25 år, er der således god erfaring i forhold til handicappet, det pædagogiske arbejde og det at samarbejde med hjemmene om pædagogiske støttesystemer. |